Når jeg går en hel dag og fotograferer de samme motiver igen og igen på de samme hundrede kvadratmeter, bliver jeg let fanget af en slags fantasiløshed. Trygheden ved at have fundet de gode vinkler og de rigtige steder at stå, forvandler sig til en slags sløvhed... Så plejer jeg at ruske op i mig selv, og fysisk flytte mig rundt på banen med et nyt blik for motiver.
Jeg ser hvilke muligheder teknikken giver:
- hvad lyset kan bidrage med:
Og langsomt begynder jeg igen at blive fotografisk inspireret - endda i en sådan grad, at jeg for en stund ´glemmer´ hvad jobbet går ud på...
Mit job var blandt andet at skyde billeder til Cycling Australia der har mere end 60 deltagere med til VM! Fra top-elite til en stor gruppe af børn og unge, der virkelig er kommet langt hjemmefra, men nyder hvert et sekund!
Her er et skud fra deres ´lejr´:
Imorgen og overmorgen gælder det så eliten! Det bliver vildt! Bare vejret ikke går amok i regn...
Hej Martin!
SvarSletFørst og fremmest : Sikke en kanon blog! Jeg fandt den ved et tilfælde for en uges tid siden, og har læst alle dine posts :-)
Jeg er helt tosset med dine kreative billeder, og som du selv siger, så bliver man hurtig et vanemenneske når man tror man har opnået optimum :-)
hilsen
Henrik
Hej Henrik, superfedt at du kan li´ billederne og bloggen - Tak positiv respons!
SvarSletJa, det er desværre nemt, at gå efter de sikre, når man står der en hel dag. Det er nogle gode og alternative vinkler, som du har fundet her, jeg kan specielt godt lide billede langs kanten af banen og med skyggen af køreren :)
SvarSlet