25. juni 2011

Sekvenser - prøv det!

Sekvens-billeder er ret effektfulde! Og de er altså ikke særlig svære at lave... Det kræver dog et kamera med motor (alle DSLR har motor, men antallet af billeder pr. sekund varierer)og et billedredigeringsprogram der kan håndtere lag og har fritlægningsmulighed.
Sekvens-teknikken bliver ofte brugt indenfor ski og snowboard hvor komplekse tricks er på dagsordenen. Med et Canon Eos 1D mark IV der fyrer 10 billeder af i sekundet fanger fotografen samtlige bevægelser, og sætter dem efterfølgende sammen i ét foto. Mine kameraer er knap så hurtige, men fungerer fint til sekvenser alligevel...


Uden at være specialist på området, er her nogle gode råd til sekvens-fotografering:
1. Sørg for at være vinkelret på atletens retning, ellers bliver det svært at skelne de enkelte bevægelser fra hinanden.
2. Vælg en god komposition med ensartet baggrund (himmel f.eks.) så bevægelsen fremstår tydeligt. Ski-billedet herover er lidt kikset på grund af den rodede baggrund. Det ville ha´ hjulpet hvis jeg havde gået ned i knæ eller lagt mig ned, så optagepositionen blev lavere.
3. Sørg for at ´frame´ så du både får start og slut (afsæt og landing)i samme billede. Igen er ski-billedet et godt eksempel på dårlig planlægning: Man ser ikke landingen.
4. Sæt kameraet på ´kontinuerlig motor´ - hvilket betyder at når du holder udløseren nede, så skyder kameraet løs indtil bufferen er fuld eller du slipper knappen.
5. Sæt eksponeringen på manuel (med hurtig lukkertid for at fryse bevægelsen, f.eks. 1/1000), så du får ens eksponerede fotos. Det gør det senere arbejde i photoshop (eller anden software) lettere.
6. Flyt IKKE kameraet under eksponering, da resultatet skal sættes sammen på ét foto.
7. Fortvivl ikke hvis din buffer fyldes op for hurtigt - vælg mindre filstørrelse i kameraet!
8. I photoshop (eller andet software): Vælg ét billede som ´master´, f.eks. det med første bevægelse, og klip personen ud fra de øvrige fotos, og sæt ind på master. Udklippene behøves ikke være clean fritlagt, da du med lidt øvelse blot behøver at viske kanten ud med en blød brush.


Til dette billede herunder benyttede jeg sekvens-teknikken, men brugte ´motion-blur´ i photoshop for at skabe en slags ´supermand´ effekt...


Jeg er sikker på at sekvens-teknikken kan bruges til meget andet end ski, snowboard og de viste eksempler. Prøv det!
- Martin

13 kommentarer:

  1. Hej.

    Det er super fedt du laver sådan nogle indslag, og de har givet mange idéer og er til stor hjælp! Tusindetak! Og rigtig gode billeder! :)

    Micki

    SvarSlet
  2. Hej Micki, tak for din positive kommentar :-)
    Jeg bliver selv super inspireret af andres arbejde, så det er naturligt for mig at give videre :-)

    SvarSlet
  3. Hej igen.
    Nu jeg lige har fat i dig, tænkte jeg på om jeg kunne stille et spørgsmål? (Antager det er okay, hvis ikke, skal du bare slette det :) )


    Jeg har prøvet utrolig mange gange, at tage billedere ved 1/4000s og 1/2000s, men lige meget hvad ISO og blænden er på, bliver de så mærke at man næsten intet kan se. Nogen forslag eller råd til at kunne tage billedere ved den hastighed, men sådan at de er gode?
    - Micki

    SvarSlet
  4. Hej Micki,
    At opnå korrekt eksponering (at få billedet præcist som man ønsker det - og ikke for mørkt eller for lyst...) er én af de grundlæggende færdigheder indenfor for fotografi.
    Inden jeg kaster mig ud i at forklare dig en masse om tid + blænde + iso vil jeg meget gerne høre hvordan du bruger dit kamera? Hvilke indstillinger står kameraet på? Hvilket program?

    Det vil gi´ mig en idé om hvor jeg skal starte...

    SvarSlet
  5. Hej.

    Jeg har meget styr på lukker, blænde og ISO'en. Jeg har et Nikon D3100 og jeg bruger den til alt. Jeg bruger for det meste M (manuel) og leger lidt med det hele. Jeg bliver dog nød til at tage billedere af ting der ikke bevæger sig så hurtigt, da lukkertiden ikke kan være for høj! Jeg vil gerne kunne tage sportsbilledere med høj lukkertid!

    Micki

    SvarSlet
  6. Hej igen Micki,
    - Hvis en hurtig lukkertid er din højeste prioritet, så sæt iso´en til max (3200 eller højere!), sæt kameraet på AV (blænde-valg) og drej på hjulet indtil du har valgt største blændeåbning (lille tal, f.eks. 2.8)... Så vil kameraet ´fortælle´ hvor hurtig en lukkertid du kan bruge i nærværende lys...
    Hvis du prøver denne fremgangsmåde udendørs på denne årstid (gråt, skyet), vil du sikkert opleve at du max kan komme op på ca. 1/1000 (f/2.8 iso 3200)
    - DERFOR: Det kræver MEGET lys hvis du vil skyde med meget hurtige lukkertider! Helst solskin! (Eller flash på highSpeedSync, men det er en anden snak...)

    Ovenstående metode (voldtag iso, kamera på AV, blænd helt op) - er den metode jeg oftest bruger når jeg behøver hurtige lukkertider...

    Måske kan det hjælpe dig på sporet af noget der virker for dig?

    SvarSlet
  7. Hej.

    Jamen det er jo helt super!!
    det virker perfekt, billederne er lidt mørke, hvilket måske kan redes og det bedste er, at selvom ISO'en er så høj, er det ikke helt gråt og grovt!

    Tusinde tak for hjælpen!:)

    Micki

    SvarSlet
  8. Godt at høre Micki!
    - Hvis de stadig er for mørke, så er næste skridt at justere med eksponeringskompensation (+/-)... Det giver mulighed for at rette lidt op på eksponeringen - prøv f.eks. samme indstillinger som tidligere nævnt, men med eksponeringkompensation på +1..

    SvarSlet
  9. Det hjælper på det! Ved +1 er den stadig en smule mørk, så satte den på +2,7, og det hjalp meget! Men den har bare svært med at komme op på de 1/2000!!
    Tænkte på om der er andre tricks - kan man f.eks. sætte blitzen til at være med på 1/2000?

    SvarSlet
  10. Hej Micki,
    Ja, både Canon og Nikon flash har mulighed for at køre i High Speed Sync mode, som betyder at du kan opnå sync med hurtigere lukkertider end 1/250, helt op til 1/8000!
    I praksis betyder det at flashen fyrer en række ultrahurtige stroboskop-agtige blink af, som når at blive ´fordelt´ på billedchippen mens lukkergardinet kører forbi... For at kunne levere disse glimt, er flashen nødt til at skrue lidt ned for styrken, så prisen for at kunne skyde med hurtige lukkertider er lavere flash-styrke (ledetal).
    Dette område er ret spændende, og er et kapitel for sig - et godt emne til et kommende indlæg!

    SvarSlet
  11. Jeg har et Nikon D3100, og har set på flash instil. men kan kun sætte den på: Normal, normal + rødeøjne reducering, normal, men slow + rødøjne reducering, slow blitz og rear blitz (hvad det end er) :)

    Har du erfaring med dette kamera?

    - Micki

    SvarSlet
  12. Jeg tvivler på at den indbyggede flash kan køre high-speed... Beklager, hvis jeg fik skruet forventninger i vejret! Der skal en separat flash a la Nikon Speedlight SB-700 til før du har funktionen. Nikon kalder funktionen for FP High Speed.
    - Jeg kender ikke Nikons kameraer, da jeg selv bruger Canon... Men det virker som et cool kamera med masser af muligheder (inkl. high-speed sync. - som ´blot´ kræver en flash!)
    - Jeg håber ikke at du bliver alt for forvirret! Der er rigtig mange muligheder indenfor fotografi med DSLR, og det gælder om at prøve sig frem!

    SvarSlet
  13. Nå, der blev jeg lige helt høj! :)
    Men det er okay, som du selv siger er der så mange muligheder! :)
    Tusinde tak for hjælpen! :)

    Mvh. Micki

    SvarSlet