1. august 2011

Micro-adjustment midt på banen!


Masser af smil, gråd, jubel, smerte, glæde, skuffelse og stolthed til VM i BMX... Selv blev jeg lidt klogere på mit udstyr, da jeg syntes at mine billeder var lidt uskarpe. Jeg havde taget min Canon 7D med, da den skydere en hel del hurtigere end min Eos 1Ds, men med 70-200 optikken havde jeg vildt svært ved at få billederne skarpe - både på servo og ´one-shot´.

Jeg lavede en simpel test: Sigtede og fokuserede på et tydeligt punkt på banen; og zoomede så ind på skærmen og opdagede at fokus lå bagved! I menuen fandt jeg frem til microadjustment (specifik optik) og satte den til minus 15(!) og straks så det meget bedre ud! Når jeg kommer hjem fra ferie, må jeg lige høre nogle kloge hoveder om det kan være rigtigt... Er der nogen af Jer der har haft lignende oplevelser eller hørt om noget så grelt? Er det fordi at det er en gammel 70-200 måske? Men altså dejligt at billederne blev skarpe :-)


Faktisk var netop Canons 70-200 f/2.8 klart fotografernes foretrukne optik! Den var at se på 90% af kameraerne... Ingen 300 2.8, men til gengæld en enkelt 400 2.8 som fyldte det samme som al mit medbragte grej! Prisen tør jeg slet ikke skrive her...

Jeg skulle fotografere australske kørere (hvide trøjer med grøn+gul markeringer), og blev udfordret når de lå midt i gruppen af kørere. Billedet viser hvor vigtigt det er at lægge fokus det rigtige sted.

I nær fremtid vil jeg poste et indlæg der beskriver hvilken fokus-metode jeg benyttede, og hvilke indstillinger jeg brugte i den (avancerede) fokus-menu. Men først skal jeg lige lande igen efter flere dages intens fotografering af lynhurtige bmx´ere!

2 kommentarer:

  1. Jeg troede faktisk du havde en 1D mk4 eller mk3 :)

    Jeg kan også se, at min 70-200 er blevet mere uskarp på min 7D. Jeg har dog endnu ikke fået microjusteret den. Men jeg har købt en SpyderLensCal, som forhåbentlig gør det lidt nemmere :)
    http://spyder.datacolor.com/product-cb-spyderlenscal.php

    SvarSlet
  2. Hej Allan, har ikke prøvet en SpyderLensCal i praksis, men den virker smart, og som du skriver; nemmere!
    Udover 7D´en har jeg en 1Ds Mark III, som jo er den langsomme (men fullframe!) 1´er. Derfor er det 7D´eren der må på arbejde når det går hurtigt. Faktisk synes jeg selv jeg har udviklet en ganske fin fornemmelse for timing, da jeg har haft 1´eren i meget længere tid end 7´eren, og derfor har været nødt til at ´fange´ det afgørende øjeblik i et enkelt skud (4 billeder i sekundet er så langsomt at det ikke kan bruges som "skyd først, udvælg bagefter"). Desuden er denne ´teknik´ en fordel når det gælder flash/dagslys, hvor flashen lige skal nå at oplade og ikke bare kan drøne 15 max-glimt af på 2 sekunder!

    SvarSlet