19. juni 2011

Passion, fascination og udvikling!


På en bakketop i Sydspanien lavede jeg dette billede, som kombinerer flere teknikker: Lang lukkertid, radioudløst flash og timingens kunst. For mig står det som et helt særligt foto, da det står som et ´lysende´ eksempel (bogstavelig talt!) på en idé der er lykkedes. Som fotograf føler jeg tit at jeg sagtens kan lave alle mulige vilde ting. ´At sådan et Leibovitz-foto kunne jeg da også lave, hvis jeg bare havde en pokkers stor skærm til at dæmpe sollyset, et seriøst flashanlæg med en kæmpe softboks, en generator til at levere strøm, en flok assistenter til at holde skærm, softboks, lave kaffe, opmuntre model (og fotograf) etc. og så lige et kendt ansigt´ - men al det udstyr har jeg ikke (og heller ikke en kendt model)! Men jeg føler at jeg har idéerne! Og dén rette fotografiske viden.
   Men når jeg så alligevel får en opgave eller arrangerer et shoot, og slæber afsted med en softboks og en klar idé oplever jeg alligevel at det langtfra er nok at ha´ idé, viden og en softboks... Det handler i langt højere grad om tid, temperament og benhård erfaring. Det aftalte tidspunkt byder hverken på dramatiske skyer eller lækkert lys! Modellen er uerfaren og at få vedkommende med på éns kreative idé er en seriøs pædagogisk udfordring, og desuden har vi kun en halv time! Både til overtalelse ("ja, det ville blive et vildt fedt billede hvis du sad oppe i et træ!"), og til at få flash´en sat til den rette dosis i balance med dagslyset...
   Min pointe er: Jeg er kun så god som jeg er i den pågældende situation... Ideelt set kunne al min erfaring og mit eventuelle kreative talent måske række meget vidt, men virkeligheden er bare... ja, virkeligheden: Jeg er ikke en hot-shot fotograf med et crew af stylister og assistenter. Jeg er bare mig, og faktisk cykler jeg til alle mine lokale jobs!
   Med mig på cyklen har jeg masser af passion, glæde og begejstring! Jeg elsker at tage billeder og har altid fotograferet - dét medie passer til mig! Og nu vil jeg invitere Jer med indenfor i min fascination. Jeg inspireres i høj grad af andre, og føler at det er på tide at jeg selv giver videre hvad jeg gør - og har gjort af tanker, erfaringer og eksperimenter. Velkommen!
(Og fyren på billedet er faktisk mig selv! Lukkertid: 1024 sekunder, f/5, iso 400, 16-35 optik (på 16 mm), kamera (Canon Eos 1Ds mark III) står på et lille stativ. Sådan gjorde jeg: Åbnede for lukkeren (B med tape på udløser!), løb med slukket pandelampe over og op på bakken. Tændte pandelampen, løb ned ad bakken, kiggede efter et lille rødt lys i græsset (flashen!), udløste flashen i græsset med radioudløser (Pocket Wizard), mens jeg forsøgte at se ´løber-agtig´ ud, slukkede pandelampen og løb op og hev tapen af udløseren så eksponeringen stoppede... Dét eksperiment lavede jeg ca. ti gange, og fik ét fint billede ud af - som har været bragt i tre løbemagasiner verden over).

Flere ´how to...´ og ´historien bag billedet...´ vil løbende blive postet her på denne blog.
- Martin


 

2 kommentarer:

  1. Nice foto! Hvorfor skulle du bruge tape til at holde udløser nede?

    SvarSlet
  2. På "B" (bulb)eksponerer kameraet ligeså længe som udløseren er trykket ned (i flere timer hvis man ønsker!) - på gamle analogspejlrefleks fandtes en funktion hvor man trykkede én gang for ´start´ og endnu engang for ´slut´. Så var det lettere at gå fra kameraet (hvis det nu skulle stå og eksponere hele natten). Idag bruger man en trådudløser (f.eks. Canon RS-80 N3) som har en låsefunktion. Men den lå hjemme i skuffen i DK! Så jeg fandt en lille bitte rund sten(!) som jeg pressede ned på udløseren og satte tape rundt om. Den gik løs et par gange, og skabte en del frustration - men det lykkedes! Næste gang husker jeg trådudløseren!!!

    SvarSlet