12. august 2011

Triatletiske supermænd og -kvinder


Pressemøde med favoritterne til dette års KMD Challenge Copenhagen (ironman triathlon i København).


Jeg satser selvfølgelig på at danske jimmy Johnsen (helt til venstre) og Karina Ottesen (i gul jakke ved siden af Jimmy) løber over målstregen som henholdsvis hurtigste mand og hurtigste kvinde!
Nummer tre fra venstre (lidt bagved) er sidste års vinder Tim Berkel (Australien), og kvinden til højre (fremme med foldede hænder) skal forsvare titlen hos kvinderne: Rebekah Keat (Australien).


De virkelige helte er dog alle de motionister som kaster sig ud i kampen mod 3,8 km. svømning, 180 km. cykling og et marathon til desert! Der bliver mange vindere på søndag!

Vejen mod en ironman går gennem masser af træning, både fysisk og mentalt. For dem som enten er på vej mod den laaange jernmand-distance eller finder masser af udfordring i en kortere distance, er KMD 4-18-4 en god mulighed for at opleve et ægte triathlon-stævne: 400 meter svømning, 18 km. cykling og 4 km. løb - det er for alle som elsker motion!


Der bliver svømmet både crawl og brystsvømning ved KMD 4-18-4 - og vil man ha´ en hurtig tid må man gi´ den gas fra start af.

8 kommentarer:

  1. Jeg regner også selv med at skulle ha' taget nogle billeder ved KMD Challenge Copenhagen, så det kan være jeg prikker dig på skulderen, his jeg altså ser dig :-)

    SvarSlet
  2. Hej Henrik, nåede ikke at få svaret på dit indlæg før startskuddet gik tidlig søndag morgen... Fik du taget billeder?
    Jeg havde en hektisk dag der startede med en god gang vandsprøjt fra en start, hvor jeg var lidt for modig :-) Jeg poster nogle billeder snarest!
    Bedste hilsner Martin

    SvarSlet
  3. Hej Martin

    Jeg nåede faktisk at se dig nede i svinget ved Customhouse, men der var jeg selv på vej hjemad, så jeg orkede ikke at kæmpe mig tilbage :-)
    Og jeg skal lige hilse og sige at tilskuerantallet var eksploderet da jeg var på vej hjemad ved 15 tiden!

    Jeg havde planer om at skulle ha været ude ved Amager Strand, men det var lige tidligt nok på min sidste feriedag :-)

    Jeg skød med min 24-70, 70-200, og en 100-400.. Så jeg fik nogle forskellige billede ud af det, nu ser jeg bare frem til at få tid til at kigge mine billeder igennem :-)

    Jeg håber at se nogle af dine billeder fra cykelruten ( hvor jeg går udfra at du var bag på en mc?).
    Og så kunne det være sjovt at høre om dit udstyr på dagen, jeg overvejer kraftigt at få mig et bælte til mine objektiver fremfor en rygsæk. Så det kunne være fint at høre om dine erfaringer :-)

    De bedste hilsner

    Henrik

    SvarSlet
  4. Hej Henrik,

    Godt at høre at du var ude og lufte udstyret!
    Hvis du laver online galleri og har lyst til at vise billeder, så skriv gerne linket her.

    Og ja, det var tidligt man skulle op hvis man ville skyde starten :-)
    Jeg sad bag mc på cykelruten og fik nogle fine skud - poster et lille udvalg i forbindelse med et indlæg om mc og foto snarest.

    Jeg vil meget gerne fortælle om mine erfaringer med bælte (og vest), og arbejder på et indlæg.

    Måske ses vi til en anden event?

    Bedste hilsner
    Martin

    SvarSlet
  5. Hej Martin

    En lidt sen tilbagemelding, det beklager jeg!

    Jeg har desværre ikke fået lavet mig et online galleri endnu, og jeg har i første omgang kunne konstatere at jeg desværre skulle have mikrokalibreret mine objektiver :-( mange af billederne manglede lige de sidste par gram for at jeg vil være tilfreds..
    Så nu er samtlige objektiver og kamerahuset indleveret til mikrokalibrering! :-)

    Men jeg overvejer at lave en flickr konto!.. Og formentlig når jeg finder et billede jeg er tilfreds med, så smider jeg det nok op min "ikke-så-aktive" hjemmeside www.infinityphoto.dk


    Jeg ser frem til dit indlæg om din mobile opparkning, og dine efaringer :-)

    Med mindre du har et event i den nærmeste fremtid, så ses vi vel til noget VM i cykling i weekenden omkring den 19. september!?

    Og så lige på falderabet.. Jeg kunne have svoret at jeg så dig på en cykel i dag inde på HC Andersens boulevard, kan det passe? :-)

    /Henrik

    SvarSlet
  6. Hej Henrik, - er det hos Visual Service du har afleveret udstyr til mikrojustering? Og ja, jeg har været gennem byen idag på cykel (med rød cykelanhænger) - kunne godt ha´ været mig :-)
    Jeg er ikke hyret til VM i cykling (endnu), men kigger nok forbi alligevel... Ellers er næste job et legendarisk bjergløb omkring Mont Blanc! (Jeg skal fotografere - ikke løbe!) Jeg er sikker på at vi ses en dag! Bedste hilsner Martin

    SvarSlet
  7. Nårh så havde jeg set dig! Syntes nok at det var dig, og ja du havde en anhænger på (med et stativ i :-) )...

    Jeps det er hos Visual Service.. Jeg så et af dine indlæg, hvor du også havde lidt problemer med din 70-200 og et 7D. Foretog du en mikrokalibering selv?
    Jeg har selv mikrokalibreret min 70-200 en gang før, men det var noget af en opgave med 41 billeder der skulle kontrolleres...

    Ja vi ses helt sikkert - men det bliver ikke i Frankrig! :-)

    SvarSlet
  8. Hej Henrik, et lidt sent svar, men ja - jeg lavede min egen kalibrering - ret simpelt, men jeg kunne tydeligt se forbedringen. Visual Service vil helt sikkert kunne gøre det langt mere præcist, men det var nødvendigt at gøre noget, for mine billeder var virkelig uskarpe... Ved næste chiprens snakker jeg med dem om kalibrering. Fortæl endelig om dine erfaringer!

    SvarSlet