16. februar 2012

Fotos af en aerial artist

Michiel Tange Van Leeuwen grubler i grotten...

Igen lidt billeder fra Spanien...
Af og til sker det forunderlige, at man får mulighed for at fotografere noget, man aldrig har fotograferet før. Det er en spændende fornemmelse, synes jeg, fordi man skal være ekstra opmærksom og helt fremme med nysgerrigheden; hvilke muligheder vil opstå? Hvordan skal jeg gribe det an? Alt hvad man har lært gennem tiden skal i spil!

Sådan en oplevelse havde jeg i Spanien...

Michiel Tange Van Leeuwen er professionel aerial artist - faktisk én af verdens bedste aerial strap artists! Jeg var så heldig at få en dag med Michiel i Spanien, hvor vi kørte rundt og ledte efter gode steder at ´hænge ud´. Vores lille team bestod af Andreas, Michiel og jeg, og det lykkedes os at få rigget reb på to broer og i en grotte! Michiel er imponerende stærk og forbandet smidig! Det var ret betagende at se, hvordan han kunne ´vikle´ sig ind og ud af stropperne i graciøse figurer. Han var på ingen måde sikret - andet end i hans egen erfaring og styrke... Vildt!
Jeg brugte trådløse flash og for det meste 70-200mm på mit Canon Eos 1 Ds Mark III.




Michiel underviser på AFUK, og medvirker i teaterforestillinger, shows og mange andre events.

3 kommentarer:

  1. Hej Martin

    som trofast læser vil jeg lige med min sølle amatør blik komme med lidt omkring billederne... take it or leave it ;-)

    Første "grubleren": fedt billede, godt motiv og opsætning....... men de der skrå streger (højspændings ledninger?) skræmmer dog vildt i mine øjne. uden dem ville jeg have sagt top 10 billede of all

    nr 2 hvor han hænger på hovedt i et "t": falder han for meget ind i baggrunden... billedet bliver "forvirrende" imø

    nr 3: det er vildt fedt !! ville være helt perfekt hvis der ikke var det "træ" i venstre top side og i stedet for bare blå himmel !! (retouch det ud ??)
    men fedt billede!!!

    nr 4: er ikke sikker ... tror at hvis der lige have være lidt blå himel mellem jord og hans hænder så ville den være i øjet... men er sku i tvivl !

    nr 5: lækker opsæting og blits ! men fjern den måne.... mit blik finder den hele tiden og den bør ikke dominere et billede så meget når den er så "lill" i så en god kompsition!

    bare en hublem opinion fra en "3 verden" ;-)
    ellers kanon blok og keep it coming !!

    bedste foto hilsner
    Poul

    SvarSlet
  2. Hej Poul - Tak for dit indlæg!

    Super fedt at du giver dig tid til at skrive en god, konstruktiv kritik! Jeg giver dig stort set ret - du har påpeget nogle forstyrrende detaljer, som enten kan fixes i photoshop, eller som kunne have været klaret i optagelsen (lavere optagepunkt, så fødderne gik fri af horisonten f.eks.) - Det ville helt klart give nogle flottere og ´renere´ billeder. Det tager jeg på mig - Der kunne godt have været arbejdet lidt mere med dem!

    Med hensyn til den lille måne og højspændingskablerne er det dog et bevidst valg, som jeg vil forsøge at forklare, selvom det nok bliver lidt finurligt:

    Når jeg sidder ved computeren efter et shoot, og betragter billeder opstår der af og til en følelse af at ´dette er mit materiale - hvad der er på billedet ER på billedet´ - Farver, kontrast etc. kan justeres så billedet (efter min subjektive mening) giver den rigtige oplevelse, mens andre (evt. forstyrrende) elementer var en del af vilkårene og stemningen - og at det var mit ansvar som fotograf at beskære bedre, ændre optagepunkt eller flytte(!) elementer hvis jeg ønsker dem ude af billedet.
    - Misforstå mig ikke: Jeg er bestemt ikke en dogme-fotograf der mener at billeder skal fremstå ´originalt´ - Jeg fjerner gerne (og gør det!) forstyrrende elementer, så længe det giver mening i forhold til billedets brug og type. Jeg elsker photoshop!
    Da jeg sad med billederne af Michiel, kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvordan vi kørte rundt for at finde egnede broer hvor sikkerheden var i orden, samtidig med at baggrunden/lyset kunne give gode billeder. Det var en sjov udfordring, og netop månen og højspændingskablerne var simpelthen en del af oplevelsen... Vi havde kørt hele dalen igennem, tiden var ved at løbe fra os, og så finder vi denne grotte i et spansk hippie-område! Grotten ligger lige ud til en vej - det var nytårsaftens - masser af mennesker kørte forbi på vej til fest, og de sad og stirrede ud af vinduerne på os der kravlede rundt på klippen for at sætte reb op - der var møgbeskidt i grotten (lort i hjørnerne!) - solen gik ned - En pragtfuld sammenblanding af natur, kultur, civilisation, artisteri og tossede påfund! Forrygende skørt og sjovt! - Højspændingskabler midt i billedet - ja, selvfølgelig!

    Nu er jeg jo godt klar over at den holder ikke... Det er jo klassikeren med at sende billedet ud i verden ´som sit eget´ - og ikke med påklistrede følelser. Det giver jo ingen mening (ud over for mig) at billedet er ´ridset´ af kabler, og også urimeligt overfor billedet... Men jeg valgte IKKE at fjerne dem, da det virker mest rigtigt for mig - Og derfor er det super fedt at du stejler og siger ´hov, hov - det der duer ikke´... Så må jeg tænke over hvad jeg så har lært.

    Og ´sølle´ amatør er du ikke - jeg har den største respekt for amatører fordi I bruger passionen som drivkraft. Bare det at du reagerer på mine billeder viser jo at du brænder for det :-) Så i lige måde: Keep it coming og husk at ha´ det sjovt!

    Bedste hilsner Martin

    SvarSlet
  3. Hej Martin

    Selv tak :-)

    Og jeg forstår dig faktisk fuldstændig !
    da jeg startede i digital verden var jeg meget imod dem som "ændre" deres billede i editors.
    Jeg havde (og har faktisk stadigvæk lidt ) den holdning at man skyder et billede og som en god fotograf, så er man istand til at skyde det rigtig første gang så man ikke behøver editering bagefter.
    Jeg er så blevet "gammel" eller "klogere" om man vil, så i dag fjerner jeg selv lige en fugl på himlen eller en antenne eller andre elementer hvis den forstyrre det jeg vil vise med billedet/motivet.
    men vil sige at 90% af al editering mest bare er at beskære lidt.

    Men igen det er fotografere er jo som kunst.... man bestemmer jo selv det man vil med billede og alle har jo en mening om det, og sådan skal det være!

    Bedste foto hilsner
    Poul

    SvarSlet