29. februar 2012

Downhill i DK


Danny Sørensen, som jeg tidligere har skudt både Downhill- og BMX-billeder af, var et smut forbi Danmark. Han arbejder en del af vinteråret som downhill-guide i Sydspanien, og får kørt rigtig mange ture ned ad bjergene! Alligevel er han altid frisk på en tur ud i hans lokale, danske terræn. Sammen med Thomas og Mikkel havde vi et kort, men intens foto-shoot i skoven.


Jeg brugte to flash (trådløse), som jeg placerede henholdsvis skråt foran og skråt bagved. Det er efterhånden min ´klassiske teknik´ hvor jeg så oplyser motiv og får et kraftigt ´rimlight´. Og så er det ellers op til Danny at ´performe´ mens vi fotografer (Mikkel, Thomas og jeg) kæmper med at fange de dynamiske øjeblikke! Ikke altid lige let, da det går MEGET hurtigt!
Alle mine billeder er skudt med Canon Eos 1Ds Mark III, 70-200mm, iso 640 til 1000, f/2.8, lukkertid: fra 1/640 til 1/2500. På grund af kameraets laaaangsomme motor skyder jeg max to billeder pr ´run´, og nummer to er aldrig noget værd - timingen er simpelthen altafgørende - jeg har een chance, så hvis jeg skal undgå at Danny skal køre et ´run´ fyrre gange, så er det bare om at ha´ reflekserne klar helt ud i pegefingerspidsen!

Her kan fornemmes lidt af setup: To flash og en flyvende Danny! Thomas står til venstre i billedet og skyder video med 7D´eren.
Jeg placerer flash´ene diagonalt overfor hinanden med motivet i skæringspunkt.


Downhill rider Danny Sørensen

Jeg eksperimenterede lidt med at skabe ´flare´ ved at inkludere flashen i billedet. Det giver en lidt overdrevent ´show-effekt´ som jeg synes passer godt til genren...

Thomas skød en del video med Canon Eos 7D, som vi snarest uploader. jeg skal nok poste link når den er oppe...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar