Planlægning er altid en god ting, men der er forskellige måder at planlægge på. Man kan udførligt planlægge alle skud, placering af lys, specifikt valg af location, modellens ansigtsudtryk etc.
... Sådan gør jeg sjældent!Jeg kan simpelthen ikke få det til at lykkedes...
Jeg arbejder meget intuitivt, og planlægger således at jeg kan være fleksibel og omstillings-parat. Ofte er udgangspunktet blot et motiv (f.eks. en person som skal portrætteres til en artikel). Naturligvis forventes det at personen er skildret i et passende miljø og sædvanligvis også klædt i passende tøj (sportstøj f.eks.). Men ellers er det rimelig frit - Sådan vælger jeg i hvert fald at tolke de fleste af mine opgaver :-) Måske klienten tænker noget andet!
Jeg medbringer optikker til lidt af hvert, men er helt naturligt begrænset af mit - ja - begrænsede udstyr. Langt de fleste opgaver af denne art skyder jeg med 70-200mm. suppleret med 16-35mm. Og så naturligvis mine trådløse flash.
Ved Thy Trail Marathon skød jeg både fotos og lavede video - Begge dele blev et kompromis, men jeg var ambitiøs, og ville gerne lave begge dele når nu chancen var der. Videokameraet blev placeret på stativ flere gange og passede nærmest sig selv, mens løberne drønede forbi og jeg skød stills. Lige inden start lavede jeg et hurtigt interview med David Pedersen, som jeg meget gerne ville portrættere i en video. uden at have anden idé end at se hvad der skete... David løber hurtigt, så jeg havde da forestillet mig ét eller andet i den klassiske ´hvad forventer du af løbet´-stil.
Én vigtig ting at planlægge når man skyder marathon er HVOR du vil skyde billeder. Medmindre du vil løbe med hele vejen, har du relativt få muligheder for at finde din location, fotografere og filme og drøne videre til næste location. ´Approachen´ (det at komme frem til løbet) tager tid, og pludselig er du bagefter i dit tidsskema - Det er stressende! Billederne forsvinder for øjnene af dig!
Jeg missede et spot fordi jeg havde læst kortet forkert, og kørte istedet længere frem, hvor jeg så havde god tid til at gå og lave ´filmiske scener´ af en bæk der skar sig gennem sandet... Drønflot hvis jeg selv skal sige det :-)
Allerede på vej hjem i bilen begynder jeg at tænke på hvilken lille film det kan blive til. Jeg går materialet igennem i hovedet, og forestiller mig forskellige muligheder: Dynamisk, opfriskende, dramatisk eller sort-hvid eller mættede farver. Men det er først når jeg begynder at redigere at filmen begynder at få liv - sit helt eget liv. Jeg slår tonen an, men filmen begynder langsomt selv at ´spille melodien´, og så er mit job at holde takten, og sørge for at der ikke bliver spillet falskt... Det er en ret sjov måde at arbejde på, men også lidt udfordrende - og af og til lidt nervepirrende, for hvad nu hvis det er umuligt at holde takten med det tilgængelige materiale? Eller hvis tonen der er slået an er alt for skinger? Forfra!
Men hvorfor dette fravær af struktur i min arbejdsform? Tja, måske har jeg svært ved andet, fordi jeg endnu er så uerfaren? Og måske især fordi projekter af denne art er baseret på fornemmelser og på udfaldet på dagen - hvis nu David havde vundet løbet havde videoen nok set helt anderledes ud...
Denne video er et godt eksempel på en video med sit helt eget liv. Et stærkt liv endda. I samarbejde med David skal jeg fortælle hans historie gennem fotos, artikler og video - Denne video er blot et anslag - en prolog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar