11. december 2011

Tilbageblik på 2011

Hvad jeg især vil huske 2011 for - fotografisk set - er følgende:

North Face Ultra Trail du Mont Blanc - Ét af verdens hårdeste ultraløb i bjergene rundt om Mont Blanc. Jeg dækkede løbet for LøbeMagasinet, som bringer en foto-reportage engang i 2012. Den bedste oplevelse fra turen var at gå ad små stier i nattens mørke (med pandelampe) op til ca. 2.000 meter, hvor vi oplevede en forrygende flot solopgang. Derefter fulgte vi hele dagen trail´et som løberne kom ad - først de hurtige eliteløbere og siden de knap så hurtige (men seje!). Vejret var fantastisk, og jeg fik nogle fine skud af løberne!


Og så var der jo DM i adventure racing! Super cool arrangement der viser at selvom DK ikke byder på ægte vildmark, er der masser af muligheder for udfordringer!



Nørd-Camp var en fed oplevelse! En masse unger der byggede radiostyrede Lego-biler, vand-raketter og katapulter - alt sammen styret af Store Nørderne Emil og Kåre.




Verdensmesterskaberne i BMX Supercross på dansk jord - det var stort! Dejlige dage på banen på Amager. Jeg fik ovenikøbet fornøjelsen af at skyde billeder til den australske cykelunion. Det var en stor oplevelse for de unge riders at komme så langt hjemmefra :-)



Jerusalem Marathon var en spændende oplevelse - omend lidt mystisk rent følelsesmæssigt... En tur til Det Døde Hav blev det også til - og løb på et hårdt underlag af saltkrystaller!



En anderledes oplevelse var portrættet af jagerpiloten... Det kunne da havde været fedt at skyde billeder fra bagsædet af en F-16, men istedet fik mit Canon 7D en tur på forsædet :-)



En håndfuld begivenheder der fyldte en del hen over sommeren var naturligvis KMD Challenge Aarhus og København + 4-18-4: TRIATHLON! Danmarks nye store sport!



En familietur til Sydspanien skal der også lige være plads til...



Der var naturligvis en masse andre rigtig gode oplevelser i 2011, men I skal jo også have tid til at dyrke Jeres gode oplevelser. Hvad har været Jeres bedste foto-oplevelser i 2011?

(Og hvad kommer 2012 så til at byde på for Hr. Paldan? Tja, allerførst et friskt adventure race kort efter nytår ved navn Kong Vinter! Men mere om næste år... til næste år! )

2 kommentarer:

  1. tak for et godt år og gode artikler !

    God Jul og Godt nytår
    Poul

    SvarSlet
  2. Også god jul og et fredfyldt nytår til dig Poul!

    SvarSlet