30. juni 2011
Video: "Sådan kan du lave sekvens..."
Morten spurgte i et indlæg på Kameratest.dk om jeg kunne lave en video om hvordan jeg lavede sekvens-foto i photoshop. Det er hermed gjort! Min metode er simpel, men forhåbentlig til at forstå. De vigtigste værktøjer er: Lasso (selection-tool) og viskelæder (eraser). Derudover skal man kunne forstå brugen af lag... Det endelige foto har fået lidt kontrast, og bærer lidt præg af hurtigt arbejde, men sekvens-effekten er da til at se. Spørg endelig hvis noget er uklart.
Jeg løb flere gange foran kameraet, og valgte at bruge disse billeder hvor jeg hopper - jeg har en svaghed for hop...
- Martin
29. juni 2011
Is-klatring - mere nørderi!
Jævnfør mine tre gode råd om at begå sig som actionsport-fotograf (se tidligere post "3 områder du skal mestre"), indeholder kategorien VIDEN OM DISCIPLINEN underkategorien ´sådan kommer du tæt på disciplinen´.
- Fra min tid som klatrer har jeg lært at rigge reb, så jeg kan rapelle eller ´ascende´ (klatre opad reb ved hjælp af udstyr)og på den måde opnå en optimal placering i forhold til motiv.
Ovenstående foto er skudt i Norge, hvor jeg fulgte med Danmarks bedste isklatrer Kristoffer Szilas for at skyde en serie billeder. Jeg ascendede op med rygsæk fuld af udstyr (60 meter statisk reb+fotogrej), fandt et solidt træ hvorfra jeg kunne fire (rappelle) mig ud over kanten, så jeg hang med perfekt udsyn til Kristoffer der var på vej op ad det frosne vandfald. Et sådan billede kræver INDSATS (første gode råd), men er det hele værd. Jeg skød en del andre gode billeder, men dette er bestemt i særklasse efter min mening.
Så jeg kan kun opfordre til at du melder dig ind i en klatreklub, og lærer hvordan udstyret bruges, hvis du har ambitioner om at skyde sådanne billeder :-) Iøvrigt er det rigtig sjovt at klatre - det udfordrer motorik, styrke og psyke! Der findes rigtig mange klatreklubber i DK. Tjek eventuelt her: Dansk Klatreforbund - her kan man også finde interessante events. Blandt andet skal der være Deep Water Solo klatrekonkurrence (6.aug. 2011) i forbindelse med KulturHavn i København... Oplagt mulighed for at fotografere action! Deep water solo er klatring over vand uden reb - det ser sådan her ud: Deep Water Solo i København 2007 - slideshow med lyd!
- Martin
27. juni 2011
Nørd-camp og KMD Challenge Aarhus
Denne uge byder på to udfordrende opgaver: Nørd-camp i Sønderjylland og KMD Aarhus Challenge.
Nørd-camp
Her vil jeg helt sikkert føle mig hjemme! Og inden I overvejer tilmelding, må jeg hellere skynde mig at skrive at Nørd-camp er for børn mellem 9-12 år, og IKKE har noget med foto at gøre...
Nørd-camp er et samarbejde mellem DR Ramasjang/Store Nørd og Det Danske Spejderkorps. Flere hundrede børn skal eksperimentere, deltage i workshops, bygge vilde ting, i løbet af en uge hvor de bor i Spejderlejr. I bedste nørd-stil medbringer jeg selv lidt gear der måske kan vise sig nyttigt: Radioudløser (Pocket Wizard) til kameraet, så det kan placeres uden for fotografens rækkevidde (ligesom kameraerne bag målet til fodboldkamp)og et vandtæt EWA-marine etui i tilfælde af at jeg skal tæt på/ned i noget vand. Jeg er ganske spændt på hvad Store Nørderne finder på...
Jeg skal nok poste et par fotos fra Nørd-camp når jeg er tilbage igen.
KMD Challenge Aarhus
Danmark er for alvor kommet på det internationale triathlon-kort! KMD Challenge Aarhus er en halv-ironman triathlon med 1.9 km. svømning, 90 km. cykling og 21 km. løb. Flere store profiler stiller til start blandt andet danske Rasmus Henning og den regerende verdensmester på langdistance Caroline Steffen.
Triathlon er en stor udfordring at fotografere, da der er tre forskellige discipliner, der stiller forskellige krav til teknik. Når starten går løber deltagerne ud i vandet, hvilket giver gode muligheder for dynamik - men skal jeg bruge tele eller være helt tæt på med vidvinkel? Så skifter de til cykel - og så er det op på motorcykel og afsted! Deltagerne løber som sidste disciplin - de er trætte og væskedepoter er gode steder at finde motiver...
Og skiftezonerne ikke at forglemme: Især pro´erne er meget hurtige og effektive igennem skiftene - allerede på vej op fra vandet begynder de at krænge våddragt af og har blikket rettet mod deres cykel!
Det bliver helt sikkert en dag med masser af action og forrygende stemning!
Når weekenden er overstået poster jeg et par af de bedste skud fra KMD Aarhus Challenge.

25. juni 2011
Sekvenser - prøv det!
Sekvens-billeder er ret effektfulde! Og de er altså ikke særlig svære at lave... Det kræver dog et kamera med motor (alle DSLR har motor, men antallet af billeder pr. sekund varierer)og et billedredigeringsprogram der kan håndtere lag og har fritlægningsmulighed.
Sekvens-teknikken bliver ofte brugt indenfor ski og snowboard hvor komplekse tricks er på dagsordenen. Med et Canon Eos 1D mark IV der fyrer 10 billeder af i sekundet fanger fotografen samtlige bevægelser, og sætter dem efterfølgende sammen i ét foto. Mine kameraer er knap så hurtige, men fungerer fint til sekvenser alligevel...
Uden at være specialist på området, er her nogle gode råd til sekvens-fotografering:
1. Sørg for at være vinkelret på atletens retning, ellers bliver det svært at skelne de enkelte bevægelser fra hinanden.
2. Vælg en god komposition med ensartet baggrund (himmel f.eks.) så bevægelsen fremstår tydeligt. Ski-billedet herover er lidt kikset på grund af den rodede baggrund. Det ville ha´ hjulpet hvis jeg havde gået ned i knæ eller lagt mig ned, så optagepositionen blev lavere.
3. Sørg for at ´frame´ så du både får start og slut (afsæt og landing)i samme billede. Igen er ski-billedet et godt eksempel på dårlig planlægning: Man ser ikke landingen.
4. Sæt kameraet på ´kontinuerlig motor´ - hvilket betyder at når du holder udløseren nede, så skyder kameraet løs indtil bufferen er fuld eller du slipper knappen.
5. Sæt eksponeringen på manuel (med hurtig lukkertid for at fryse bevægelsen, f.eks. 1/1000), så du får ens eksponerede fotos. Det gør det senere arbejde i photoshop (eller anden software) lettere.
6. Flyt IKKE kameraet under eksponering, da resultatet skal sættes sammen på ét foto.
7. Fortvivl ikke hvis din buffer fyldes op for hurtigt - vælg mindre filstørrelse i kameraet!
8. I photoshop (eller andet software): Vælg ét billede som ´master´, f.eks. det med første bevægelse, og klip personen ud fra de øvrige fotos, og sæt ind på master. Udklippene behøves ikke være clean fritlagt, da du med lidt øvelse blot behøver at viske kanten ud med en blød brush.
Til dette billede herunder benyttede jeg sekvens-teknikken, men brugte ´motion-blur´ i photoshop for at skabe en slags ´supermand´ effekt...
Jeg er sikker på at sekvens-teknikken kan bruges til meget andet end ski, snowboard og de viste eksempler. Prøv det!

24. juni 2011
Jungle Marathon - derude hvor det sker!
220 kilometer i Amazonas regnskov! Vildere bliver det ikke - eller hvad? Jeg havde fyldt min Lowepro Street & Field vest med foto-udstyr, kompas, førstehjælpskit, proviant til dagen, vandflaske og masser af ekstra CF-kort! På billedet er Andrew Bock fra USA ifærd med at krydse et sumpområde...
Se flere af mine Jungle Marathon fotos i dette Youtube-slideshow hvor billede og lyd fører dig med på en tur ud over det sædvanlige:
From Start To Finish - Jungle Marathon 2010 by Martin Paldan
Jeg poster mere om udstyr, teknik og erfaringer fra Jungle Marathon på et senere tidspunkt.

"Corporate action!"
Selvom motivet i sig selv ikke lægger op til action, kan der altid sniges et element af dynamik ind... Dette skud til forsiden af magasinet Iværksætteren, handler for mig ligeså meget om ´det afgørende øjeblik´ som mange af mine actionsport-skud gør. Timingen er altafgørende! (Og så hjælper det naturligvis at have et par herrer der er med på at prøve forskellige idéer.)
Setuppet var simpelt: Flash+paraply, virksomhedens farvede væg i et fælleslokale (hvor andre sad og arbejdede), et par friske ledere, og nogle minutters leg foran kameraet. I sådan en situation er erfaringen fra actionsport-fotograferingen uundværlig; det skal gå stærk, men kontrolleret, og jeg skal helst komme i land med et brugbart foto...

23. juni 2011
3 områder du skal mestre som actionfotograf
Hvis du vil ha førsteklasses actionskud i kassen er min erfaring at disse tre områder er de allervigtigste at mestre:
1. Indsats
2. Kreativ teknik
3. Viden om disciplinen
Det første område kan være afgørende for hvordan dit endelige billede ser ud. Ovenstående eksempel er fra en klatrekonkurrence på Bornholm. Det venstre foto (sat sammen af flere) er fra breden af Opalsøen, skudt med 70-200 mm, og viser fint hvad ´deep water solo´ er for en besynderlig sport: Man klatrer uden reb, over vand - og når man ryger af, ja så bliver man våd! Klatreren på billedet (Steve McClure) har nået toppen, og hopper i vandet!
Billede til højre er resultatet af dårlig samvittighed: "Jeg burde gøre en indsats for at få nogle lidt mere dynamiske billeder, end her fra breden". Det var simpelthen for mageligt... Så jeg fandt klatreselen frem, klatrede ud på stilladset og placerede mig lige over dommeren (som ses på øverste billede hængende med rød jakke). Og fik så (igen Steve McClure) klatreren idet han kaster sig efter sidste greb! Dramatisk og fortællende (han vandt!) og vinder af Dansk Klatreforbunds fotokonkurrence dét år! Og iøvrigt bragt i flere internationale klatremagasiner.
Jeg kunne ligeså godt været blevet stående oppe på breden, men jeg valgte at gøre det lidt besværligt: Klatresele, kravle rundt på stillads, hænge ubekvemt, være i en ´låst´situation hvis der skete noget afgørende udenfor min fotografiske synsvidde - men investeringen betalte sig!
DERFOR: Resultatet er lig indsatsen! Vær parat til at blive våd, stå i mudder til knæene, fryse fingrene hvide, vente i timevis etc. hvis du vil ha´ de gode skud!
Jeg vil skrive mere om disse tre gode råd i fremtiden, og finde foto-eksempler der viser min pointe.
- Martin
Abonner på:
Opslag (Atom)