Jeg er en nørd.
Så er det sagt. Og jeg tror at bibliotekaren på mit lokale bibliotek i min barndomsby velvilligt vil skrive under på det. Én efter én lånte den bebrillede teenager (undertegnede) samtlige bøger om hvordan man fotograferede. Jeg slugte dem råt, og afprøvede diverse teknikker med det simple udstyr jeg havde som knægt: Et billigt spejlreflekskamera med en 50mm optik. Ingen flash og heller intet stativ. Jeg havde dårlig råd til fremkaldelse (200.- kr. for 36 billeder - Hundedyrt! Og så gik der fjorten dage før man fik kuverten med billeder), men jeg blev gode venner med den lokale fotohandler som også var fotograf for den lokale avis, og dermed lidt af en helt.. (venskab var nok lidt overdrevet - jeg hang bare ud i butikken og bladrede i brochurer).
Da bibliotekaren løb tør for tekniske bøger om fotografi, viste hun mig en dag en anden slags fotobøger - dem med fotografernes værker - biografierne. De stod på en helt anden hylde, i en afdeling jeg opfattede som ´for voksne´ og en helt del mere seriøs...
Et paradigmeskifte skete i den meget unge Martins fotografiske udvikling. Jeg mindes at den første bog jeg lånte var en fuldstændig forrygende flot bog af den amerikanske fotograf Ansel Adams. Det var en samling af hans allermest ikonografiske fotos (forstod jeg senere) - alle hans mesterværker! Afsindigt flotte gråtoner, den dybeste sort og landskaber der gav mig åndenød... For pokker hvor var de flotte. Jeg betragtede billederne igen og igen, ligesom man hører et godt musikalbum igen og igen. Jeg forstod hurtigt at han var en mester, men tænkte samtidig at jeg da også kunne lære at tage sådanne billeder. Og sådan lærte jeg om zonesystemet.... Senere ´opdagede´ jeg Henri Cartier-Bresson og lærte om ´det afgørende øjeblik´, og Robert Frank, Richard Avedon, Annie Leibovitz og...
Disse bøger gav mig mulighed for at møde nogle af de allerstørste fotografer - og muligheden for at fordybe mig i deres værker. Jeg forsøgte ikke at gennemskue deres billeder eller analysere dem - Jeg betragtede dem på samme måde som jeg lyttede til musik: Lyttende (betragtende), nærværende og især nydende. Der er ingen tvivl om at jeg i de år plantede nogle spinkle frø, der efterhånden som årene gik voksede sig store og stærke: Ubevidst ´underviste´ jeg mig selv i hvordan det gode billede så ud - eller kunne se ud. Og Indenfor mange forskellige fotografiske genre; jeg var opslugt af fotografiet som medie, og syntes alt hvad der var fotografi var spændende: Reportage, mode, stilleben, portræt, kunstfoto etc.
Det er vigtigt at se billeder - især gode billeder :-)
Efter min mening udvikler man sit syn ved at studere både gamle og nulevende ´mestre´. Og selvom man kalder sig portræt-fotograf kan man lære meget af at betragte f.eks. stilleben-fotografi. Det handler om at ´dyrke´ gode billeder på samme måde som man dyrker sin favoritmusik (beklager sammenligningen igen, men det er altså en god sammenligning). Jo mere man etablere et forhold til nogle bestemte fotografer og deres værker, jo mere begynder man at fornemme disse fotografers æstetik, og så er man godt igang med at udvikle sin æstetiske sans og sin sans for komposition. Man udvikler en fornemmelse for det gode billede... Man opdager hvilke visuelle værdier forskellige fotografer har... Ligesom den gode strømer, lærer man hvordan fotografen (gerningsmanden) tænker :-) Den lurende fare (vil nogle måske påstå) er at man risikerer at plagiere en bestemt fotografisk stil i stedet for at udvikle sin egen, men det tror jeg ikke man skal være bange for. De fleste af os forventer vel ikke at blive store, originale kunstnere? Personligt vil jeg da ikke have det mindste imod at lave et billede hvortil folk ville sige "Det ligner godt nok et Annie Leibovitz-billede!" - (Er dog ikke sket endnu...)
Her er min liste over fotografer jeg gennem tiden har ´dyrket´ og som jeg beundrer (tilfældig rækkefølge) med en række beskrivende nøgleord:
Ansel Adams - Storformatskamera, zonesystem, verdensmester i sort-hvid, Yosemite nationalpark, perfekte kompositioner
Richard Avedon - Modefotograf, storslåethed, portrætfotos af kendte amerikanere, roadtrip "The American West"; transportabel baggrund og storformatskamera (du genkender sikkert billederne når du ser dem)
Robert Frank - Roadtrip tværs over USA, poesien i en ensom jukebox, Jack Kerouac, senere konceptuel fotokunstner
Henri Cartier-Bresson - Det Afgørende Øjeblik, øjeblikkets mester, leica, denne fotograf SKAL man kende!
Duane Michals - En helt anden måde at bruge fotografiet på, humor
Gregory Crewdson - Lige nu aktuel udstilling i Kbh, afsindigt kontrollerede scenarier, filmstemning, gennemførthed
Mark Seliger - Rolling Stones, farve, flash og berømtheder
Bruce Chatwin - Eventyr, litterær, rejsefotografi
Annie Leibovitz - Først S/H reportage, fantastisk timing/blik for situationer, senere overbevisende portrætter af kendisser med fin teknik
Sally Mann - Nærvær, familie, at vokse op med en mor som fotograf, storformat 8x10"
Andre interessante bøger om fotografi:
Susan Sontag - "Fotografi" - Essays om billede og virkelighed
Roland Barthes - "Det Lyse Kammer" - Filosofiske betragtninger om fotografiet som medie - interessant, men lidt svært at følge med... :-)
Magnum - "In Our Time" - Kæmpebog fyldt med vigtige historiske fotos: Vietnamkrigen, diverse diktatorer, revolutioner - et must for enhver fotojournaliststuderende!
Jeg kommer nok i tanke om flere fotografer lige om lidt... Men mit mål med dette (meget lange) indlæg er at inspirere til at læse andet end teknik-bøger...
31. oktober 2011
27. oktober 2011
BMX foto-træf!
Jeg har snakket om at lave en tur ud til BMX-banen ved Sluseholmen, og vil hermed gøre alvor af snakken.
LØRDAG 12. november kl. 12.00 til ca. 16.00 (afhængig af hvornår mørket falder på, og hvor længe de gider træne).
Adressen er: Ved Slusen 2, København SV (jeg tror at indkørslen er via Lossepladsvej...) - Placeringen er markeret med en rød cirkel:
Arrangementet er uforpligtende og gratis. Dem der har lyst kan møde op, og så kan vi sludre lidt om teknikker og gode steder at stå - og så ellers prøve at fange de hurtige knægte på deres cykler!
Når vi står derude vil jeg gennemgå nogle basale regler om at færdes som fotograf på banen. Men bemærk venligst at det IKKE er en workshop. Der er ikke et egentlig program - Planen er at vi mødes med vores fælles passion for fotografering, og inspireres, udfordres og lærer noget af hinanden - og forhåbentlig kommer hjem med gode billeder på kortet! Alle er velkomne - det er absolut ikke et krav at man har en tele som fotograferne på billedet øverst (sådan én har jeg ikke...), lysten er det vigtigste! Og så håber jeg at alle fremmødte er friske på at dele de bedste billeder med BMX-klubben som tak for at de stiller op for os (link til galleri, Flickr eller lign.), og evt. også med os andre fotografer, så vi kan lære af hinanden og stille spørgsmål til billederne...
I tilfælde af vedvarende, massiv regn aflyser jeg, men almindeligt november-gråvejr er fint! :-) Varmt tøj er nok en god ide. Jeg tror ikke der er et opvarmet klubhus, så vi er udendørs hele tiden!
Skriv gerne i kommentar-feltet hvis I har planer om at møde op - Og har I nogle spørgsmål så spørg løs!
26. oktober 2011
Forside på ny bog: "Ekstremløberen"
Dette foto har efterhånden været brugt i flere forskellige sammenhænge: Forside på tysk magasin, vinderbillede i foto-konkurrence, på diverse websites og nu som forside på Jacob Juul Hastrups nye bog "Ekstremløberen". Jacob er en god ven og en pokkers vild løber! Uden tvivl den mest erfarne danske ultraløber! Han har løbet rigtig mange og laaaange løb over hele verden og i alle slags terræner: Jungle, ørken, bjerge, skove - og i al slags vejr: Fra ørken-hede til minus 40 i Alaska! Er man fascineret af eventyr og drømme der bliver virkeliggjort, så er bogen perfekt! Den giver et unikt indblik i en ekstrem-løbers verden, hvor smerte og glæde løber hånd i hånd...
Billedet er skudt ved Furesøen ved Farum under en foto-session med Jacob.
Billedet er skudt med Canon Eos 1Ds Mark III og en 17-40 mm (på 17mm) . Jeg havde en Quantum-flash i brug (placeret i vandet på stativ kamera venstre - altså lige i Jacobs løbe-retning!) som blev trigget af en ældre Pocket Wizard, som ikke kan lave High Speed Sync, hvorfor lukkertiden ´kun´ er 1/250... Blænden er f/18 - iso 500. Iøvrigt skyldes en del af billedets gode effekt netop at lukkertiden ikke har været alt for hurtig - det havde nok frosset dynamikken i de flyvende dråber lidt for meget... Her er lidt flere billeder fra samme dag:
Jacob løber med ´Bob´ - hans gode ven... (et bil-dæk!)
Anden vinkel, men samme situation som forside-billedet...
"Ekstremløberen" kan blandt andet købes i diverse løbebutikker, men kan naturligvis også fås hos din lokale boghandler... Vil du vide mere om Jacob Juul Hastrup, så klik her: Ultra Running with Jacob Juul Hastrup - on Facebook
Billedet er skudt ved Furesøen ved Farum under en foto-session med Jacob.
Billedet er skudt med Canon Eos 1Ds Mark III og en 17-40 mm (på 17mm) . Jeg havde en Quantum-flash i brug (placeret i vandet på stativ kamera venstre - altså lige i Jacobs løbe-retning!) som blev trigget af en ældre Pocket Wizard, som ikke kan lave High Speed Sync, hvorfor lukkertiden ´kun´ er 1/250... Blænden er f/18 - iso 500. Iøvrigt skyldes en del af billedets gode effekt netop at lukkertiden ikke har været alt for hurtig - det havde nok frosset dynamikken i de flyvende dråber lidt for meget... Her er lidt flere billeder fra samme dag:
"Ekstremløberen" kan blandt andet købes i diverse løbebutikker, men kan naturligvis også fås hos din lokale boghandler... Vil du vide mere om Jacob Juul Hastrup, så klik her: Ultra Running with Jacob Juul Hastrup - on Facebook
23. oktober 2011
Efterår med to flash, snoot, grid og spisebord
...Og nu til noget helt andet...
Der er måske ikke så meget action i at fotografere blomster på spisebordet søndag aften, men det var altså hvad jeg gjorde - inspirationen kom pludselig og jeg var nødt til at reagere. Det startede vist med ´Gu ved om man kan lave et lys der...´
Jeg er langt fra verdensmester i lyssætning, men er til gengæld ok til at forestille mig et godt billede :-) Spørgsmålet var om jeg kunne nå i nærheden af min forestilling, med mit kendskab til lysteknikker og min begrænsede erfaring ud i blomsterfotografering. Min idé gik ud på at lave noget med spot-lys, hvor lyset faldt på en meget lille del af grenen, evt. med farvede filtre; et blåt hovedlys på hele grenen hvor en lille klynge blev lyst op af en spot med varmt lys. Jeg kunne sagtens se det for mig!
Jeg satte udstyr op, og opdagede hurtigt at det ikke er helt let at lave spot på så små objekter. Min oprindelige idé krævede vist lidt mere tid på at fremstille en meget lang hjemmelavet snoot... Men som altid, når udstyret først er fremme, begyndte der at ske nogle interessante ting: F.eks. at vores blå væg fungerede ret godt som baggrund.
Enkelt flash på baggrund (blå væg)
Så måske en ekstra flash kunne lyse en klynge bomster op, og give lidt mere farve til billedet? Det var jo også lidt i takt med min oprindelige idé. Og med en snoot på den ene flash (rettet mod klyngen) og et grid (bikube) på den anden, begyndte det faktisk at ligne et interessant billede. Bikuben på baggrundslyset var for at opnå en effekt af en gradvist udlyst baggrund. På grund af manglende plads, blev det lidt improviseret, men fint nok. Det endelige resultat her (kunne nok beskæres lidt bedre eller rettere frames lidt bedre i optagelsen..):
Tekniske data: Canon Eos 1Ds Mark III, iso: 100, lukkertid: 1/125, blænde: f/7.1, optik: 70-200mm på 120mm, to speedlites trigget med pocket wizards (se data for flash-indstillinger på billedet længere nede).
Konklusion:
Som følge af dette lille eksperiment ´opdagede´ jeg så en teknik der kunne være rigtig spændende at bruge i andre sammenhænge: Modsatrettede konstraster - i mangel af bedre udtryk. I toppen af billedet er baggrunden mørk, men motivet oplyst, længere nede i billedet er baggrunden lysere, men motivet ikke oplyst. Det synes jeg giver et ret interessant look. Det må da kunne overføres til f.eks. portrætter. Så det er altså vigtigt at eksperimentere. Ikke bare lærer man at bruge sit udstyr, man lærer også at éns begrænsninger kan åbne op for uanede muligheder :-) Det ovenstående billede havde jeg aldrig forestillet mig at kunne lave. Nu bliver det næste om jeg kan overføre teknikken til andre motiver!
Her er en skematisk oversigt over opstillingen, plus et billede af situationen:
Jeg brugte snoot og grid fra Honl (kan sagtens købes i DK), som laver en rigtig fin pakke (kit) til os speedlite-fotografer; den indeholder farvede filtre, snoots, grids, lille bouncer + mere og det monteres nemt på din flash. Sådan noget grej udvider dine kreative muligheder, og gør det sjovt at lave billeder!
Der er måske ikke så meget action i at fotografere blomster på spisebordet søndag aften, men det var altså hvad jeg gjorde - inspirationen kom pludselig og jeg var nødt til at reagere. Det startede vist med ´Gu ved om man kan lave et lys der...´
Jeg er langt fra verdensmester i lyssætning, men er til gengæld ok til at forestille mig et godt billede :-) Spørgsmålet var om jeg kunne nå i nærheden af min forestilling, med mit kendskab til lysteknikker og min begrænsede erfaring ud i blomsterfotografering. Min idé gik ud på at lave noget med spot-lys, hvor lyset faldt på en meget lille del af grenen, evt. med farvede filtre; et blåt hovedlys på hele grenen hvor en lille klynge blev lyst op af en spot med varmt lys. Jeg kunne sagtens se det for mig!
Jeg satte udstyr op, og opdagede hurtigt at det ikke er helt let at lave spot på så små objekter. Min oprindelige idé krævede vist lidt mere tid på at fremstille en meget lang hjemmelavet snoot... Men som altid, når udstyret først er fremme, begyndte der at ske nogle interessante ting: F.eks. at vores blå væg fungerede ret godt som baggrund.
Enkelt flash på baggrund (blå væg)
Så måske en ekstra flash kunne lyse en klynge bomster op, og give lidt mere farve til billedet? Det var jo også lidt i takt med min oprindelige idé. Og med en snoot på den ene flash (rettet mod klyngen) og et grid (bikube) på den anden, begyndte det faktisk at ligne et interessant billede. Bikuben på baggrundslyset var for at opnå en effekt af en gradvist udlyst baggrund. På grund af manglende plads, blev det lidt improviseret, men fint nok. Det endelige resultat her (kunne nok beskæres lidt bedre eller rettere frames lidt bedre i optagelsen..):
Tekniske data: Canon Eos 1Ds Mark III, iso: 100, lukkertid: 1/125, blænde: f/7.1, optik: 70-200mm på 120mm, to speedlites trigget med pocket wizards (se data for flash-indstillinger på billedet længere nede).
Konklusion:
Som følge af dette lille eksperiment ´opdagede´ jeg så en teknik der kunne være rigtig spændende at bruge i andre sammenhænge: Modsatrettede konstraster - i mangel af bedre udtryk. I toppen af billedet er baggrunden mørk, men motivet oplyst, længere nede i billedet er baggrunden lysere, men motivet ikke oplyst. Det synes jeg giver et ret interessant look. Det må da kunne overføres til f.eks. portrætter. Så det er altså vigtigt at eksperimentere. Ikke bare lærer man at bruge sit udstyr, man lærer også at éns begrænsninger kan åbne op for uanede muligheder :-) Det ovenstående billede havde jeg aldrig forestillet mig at kunne lave. Nu bliver det næste om jeg kan overføre teknikken til andre motiver!
Her er en skematisk oversigt over opstillingen, plus et billede af situationen:
Jeg brugte snoot og grid fra Honl (kan sagtens købes i DK), som laver en rigtig fin pakke (kit) til os speedlite-fotografer; den indeholder farvede filtre, snoots, grids, lille bouncer + mere og det monteres nemt på din flash. Sådan noget grej udvider dine kreative muligheder, og gør det sjovt at lave billeder!
17. oktober 2011
At fotografere konflikter
Denne video er interessant...
...fordi den omhandler et emne som fotojournalisterne og deres redaktører før eller siden må forholde sig til. Situationen er absolut genkendelig indenfor actionssport-foto. Men ved actionsport-foto er fotograferne allerede en erkendt del af den virkelighed de forsøger at skildre. Nu skal jeg naturligvis passe på med at sammenligne konflikter og sport, men ét har fotograferne til fælles: Ønsket om det dramatiske billede, det afgørende billede - det gode billede!
Det fik mig til at overveje hvorfor jeg fotograferer? Og svaret er: Fordi jeg elsker at lave billeder! Fordi at jeg i fotografiet har fundet et medie der passer til mit temperament og talent (jeg kan absolut ikke tegne f.eks.), og fordi jeg også vil give videre af den inspiration jeg får af andres billeder! Jeg har ikke intentioner om at ændre verden, eller om at formidle sandheder om verdens tilstand - det må vel være fotojournalisternes drive - eller hvad?
Jeg ville nok ikke fungere som krigsfotograf.
Efter min mening er fotografiet et æstetisk medie der sagtens kan formidle gru og voldsomhed, men i sidste ende er det stadig ´flot´. Det er et provokerende synspunkt... Jeg ved det godt. For mange år siden arbejdede jeg i mørkekammeret i en i grafisk virksomhed. Professionelle fotografer kom ind og fik lavet særlige prints til udstillinger og lign. En kommende ´årets pressefotograf´ kommer ind og skal have lavet sort-hvide prints af sultende børn. Vi snakker gråtoner, lukkede hjørner, mere kontrast, hold lidt her etc... Udelukkende æstetik - naturligvis for at gøre billedet (budskabet?) visuelt stærkt, men alligevel? Ikke mærkeligt at flere hot-shot krigsfotografer konverterer til reklame... Det er jo æstetik i yderste konsekvens.
Videoen er interessant, men også problematisk: De viste eksempler viser (så vidt jeg kan se) IKKE eksempler på publicerede billeder. Een ting er at fotografernes tilstedeværelse påvirker situationen, en anden og ligeså vigtig diskussion er hvordan billederne af situationen så bliver brugt? Den vinkel savner jeg lidt i hans undersøgelse... Men spændende er det. Det er vist menneskets lod at tro vi kan betragte på afstand - men i virkeligheden står vi selv i hundelorten...
Gu´ ved hvad de siger på fotojournalist-uddannelsen?
Photojournalism Behind the Scenes [ITA-ENG subs] from Ruben Salvadori on Vimeo.
(Kilde: Jens Dreslings blog og Lars Dareberg)...fordi den omhandler et emne som fotojournalisterne og deres redaktører før eller siden må forholde sig til. Situationen er absolut genkendelig indenfor actionssport-foto. Men ved actionsport-foto er fotograferne allerede en erkendt del af den virkelighed de forsøger at skildre. Nu skal jeg naturligvis passe på med at sammenligne konflikter og sport, men ét har fotograferne til fælles: Ønsket om det dramatiske billede, det afgørende billede - det gode billede!
Det fik mig til at overveje hvorfor jeg fotograferer? Og svaret er: Fordi jeg elsker at lave billeder! Fordi at jeg i fotografiet har fundet et medie der passer til mit temperament og talent (jeg kan absolut ikke tegne f.eks.), og fordi jeg også vil give videre af den inspiration jeg får af andres billeder! Jeg har ikke intentioner om at ændre verden, eller om at formidle sandheder om verdens tilstand - det må vel være fotojournalisternes drive - eller hvad?
Jeg ville nok ikke fungere som krigsfotograf.
Efter min mening er fotografiet et æstetisk medie der sagtens kan formidle gru og voldsomhed, men i sidste ende er det stadig ´flot´. Det er et provokerende synspunkt... Jeg ved det godt. For mange år siden arbejdede jeg i mørkekammeret i en i grafisk virksomhed. Professionelle fotografer kom ind og fik lavet særlige prints til udstillinger og lign. En kommende ´årets pressefotograf´ kommer ind og skal have lavet sort-hvide prints af sultende børn. Vi snakker gråtoner, lukkede hjørner, mere kontrast, hold lidt her etc... Udelukkende æstetik - naturligvis for at gøre billedet (budskabet?) visuelt stærkt, men alligevel? Ikke mærkeligt at flere hot-shot krigsfotografer konverterer til reklame... Det er jo æstetik i yderste konsekvens.
Videoen er interessant, men også problematisk: De viste eksempler viser (så vidt jeg kan se) IKKE eksempler på publicerede billeder. Een ting er at fotografernes tilstedeværelse påvirker situationen, en anden og ligeså vigtig diskussion er hvordan billederne af situationen så bliver brugt? Den vinkel savner jeg lidt i hans undersøgelse... Men spændende er det. Det er vist menneskets lod at tro vi kan betragte på afstand - men i virkeligheden står vi selv i hundelorten...
Gu´ ved hvad de siger på fotojournalist-uddannelsen?
11. oktober 2011
Har slideshows en fremtid?
Jeg aner ikke hvad de lærer på fotojournalist-uddannelsen, men jeg tør godt komme med den påstand at de i løbet af uddannelsen både lærer noget om foto, video og lyd - og det hele kombineret! Avisernes fotografer skal idag have mange talenter - Den ene dag skyder de til avisen, den anden dag til web, den tredie dag skal de måske lave et video-indslag... I gamle dage hed det pressefotograf - idag hedder der fotojournalist. Det er ikke længere nok med en artikel plus ledsagende foto. Billeder skal også have lov til at fortælle historier! Og rigtig mange fotografer vælger at bruge lyd til at formidle historien.
Det kræver at man udover kamera (og videofunktion) også skal kunne håndtere en lydoptager, og allervigtigst: Bruge det kreativt. Et af de første programmer jeg kender til, der forsøgte at gøre livet lettere for fotografer der kastede sig ud i denne ´nye´ genre er Soundslides (Programmet kan downloades i en gratis prøve-version). Et simpelt program hvor billederne importeres til en tidslinie, hvor man så lægger et lydspor under. Vil man klippe i lyden må man ty til decideret lydredigerings-software...Jeg har lavet en hel del Soundslides, da jeg godt kan lide idéen om at samle en række gode billeder til en fortælling, og hvor lyden så giver en ekstra dimension. Det er langt mere æstetisk end video (efter min mening), da det er en samling af fastholdte øjeblikke. Men ligesom video er det et fremadskridende, afgrænset forløb. Man bliver underholdt af et slideshow - man skal ikke klikke sig videre til næste billede som i et galleri. I et slideshow bliver det hele serveret, ovenikøbet i lækker indpakning! Her er et eksempel:
Soundslides: DM i bouldering 2009
Soundslides generer en samling filer man så smider på sin server og vupti; man har et online slideshow...Blandt andet Politiken bruger det i fin stil og formidler stemningsfulde indslag om alt mellem himmel og jord.
Jeg bruger ikke Soundslides så meget mere, da jeg finder at videoredigerings-software har langt flere muligheder for diverse effekter og credits (rulletekster og logoer). Det kræver en del mere at sætte sig ind i, men når man først forstår det grundlæggende kan man komme igang og bygge videre på éns viden. Til at begynde med kan man endda starte med et gratis og simplere program. Her er et eksempel på et slideshow lavet som video med Windows Moviemaker:
Om slideshow som medie har en fremtid, er svært at bedømme. Jeg ser gode muligheder i at lave youtube-slideshows (med musik) som en ekstra feature, når jeg alligevel har en bunke billeder fra en event. På den måde kan jeg både levere billeder til magasin + web/youtube UDEN at skulle lave decideret video (som kræver MEGET arbejde), og UDEN at lægge billederne op i et statisk galleri (som jeg ikke synes er særlig flot eller formidlende). Den seriøse slideshow-produktion med interviews, lyd fra omgivelser og et fortællende forløb kræver også meget arbejde, og spørgsmålet er om det er det værd? Gider folk se det? Er vi ´opdraget´ til fotoalbums (i form af webgallerier) og video, og mangler fornemmelsen for slideshowet der ligger et sted imellem de to?
Det kræver at man udover kamera (og videofunktion) også skal kunne håndtere en lydoptager, og allervigtigst: Bruge det kreativt. Et af de første programmer jeg kender til, der forsøgte at gøre livet lettere for fotografer der kastede sig ud i denne ´nye´ genre er Soundslides (Programmet kan downloades i en gratis prøve-version). Et simpelt program hvor billederne importeres til en tidslinie, hvor man så lægger et lydspor under. Vil man klippe i lyden må man ty til decideret lydredigerings-software...Jeg har lavet en hel del Soundslides, da jeg godt kan lide idéen om at samle en række gode billeder til en fortælling, og hvor lyden så giver en ekstra dimension. Det er langt mere æstetisk end video (efter min mening), da det er en samling af fastholdte øjeblikke. Men ligesom video er det et fremadskridende, afgrænset forløb. Man bliver underholdt af et slideshow - man skal ikke klikke sig videre til næste billede som i et galleri. I et slideshow bliver det hele serveret, ovenikøbet i lækker indpakning! Her er et eksempel:
Soundslides: DM i bouldering 2009
Soundslides generer en samling filer man så smider på sin server og vupti; man har et online slideshow...Blandt andet Politiken bruger det i fin stil og formidler stemningsfulde indslag om alt mellem himmel og jord.
Jeg bruger ikke Soundslides så meget mere, da jeg finder at videoredigerings-software har langt flere muligheder for diverse effekter og credits (rulletekster og logoer). Det kræver en del mere at sætte sig ind i, men når man først forstår det grundlæggende kan man komme igang og bygge videre på éns viden. Til at begynde med kan man endda starte med et gratis og simplere program. Her er et eksempel på et slideshow lavet som video med Windows Moviemaker:
Om slideshow som medie har en fremtid, er svært at bedømme. Jeg ser gode muligheder i at lave youtube-slideshows (med musik) som en ekstra feature, når jeg alligevel har en bunke billeder fra en event. På den måde kan jeg både levere billeder til magasin + web/youtube UDEN at skulle lave decideret video (som kræver MEGET arbejde), og UDEN at lægge billederne op i et statisk galleri (som jeg ikke synes er særlig flot eller formidlende). Den seriøse slideshow-produktion med interviews, lyd fra omgivelser og et fortællende forløb kræver også meget arbejde, og spørgsmålet er om det er det værd? Gider folk se det? Er vi ´opdraget´ til fotoalbums (i form af webgallerier) og video, og mangler fornemmelsen for slideshowet der ligger et sted imellem de to?
6. oktober 2011
BMX-shoot: Teknik og video
"Photographer Martin Paldan meets up with BMX rider Danny Sørensen" - et lille pilotprojekt er færdiggjort og kan opleves her:
Selvom videoen nok er i BTS (behind the scenes) -genren giver den ikke så meget information om teknikken, så den får I her...
Setuppet var at skyde nogle billeder af BMX rider Danny Sørensen i forskellige situationer, samtidig med at det blev optaget på video. Jeg allierede mig med Thomas Jean Nielsen (Tvebak.dk) som lånte mit Canon 7D til at skyde video med. Han har en del erfaring med video (også editering), og er iøvrigt en dygtig grafiker!
Jeg havde følgende udstyr i spil:
Lowepro Street & Field Series (vest, belt, pouches)
Canon Eos 1 Ds Mark III
Canon Speedlite 580 EXII på stativ
Canon Speedlite 430 EXII på stativ
Canon EF 70-200 2.8
Canon EF 16-35 2.8
Sigma 15mm fiskeøje 2 stk. Flex TT5 Pocket Wizards (radio-trigger)
1 stk. MiniTT1 Pocket Wizard (radio-trigger)
Lowepro Street & Field
Jeg havde min trofaste Lowepro vest+bælte på, og pouches til både 70-200mm, 16-35mm og 15mm fiskøje-optikken. Desuden pouches til Pocket Wizards og ekstra AA-batterier til flash. Lowepro-udstyret gjorde at jeg hele tiden havde al mit udstyr med, og var klar når motivet også var det. Bevægelighed og hurtighed er en nødvendighed når man skyder actionsport!
Flash
Jeg brugte speedlites´ene uden modifiers, altså ´nøgne´, og monteret med FlexTT5 kunne jeg placere dem hvor som helst (stor set). Desuden kunne jeg med FlexTT5 bruge Highspeed-sync, som betyder hurtigere lukkertider med flash (hurtigere end 1/250). De hurtigere lukkertider er især nyttige hvis der er meget lys tilstede (solskin), da en flash ellers har svært ved at følge med i lysstyrke. Med lukkertiden kan du styre det ´omgivne´ lys (ambient light=solen), og få mere dramatisk himmel ved at undereksponere himlen. Det hjælper ikke at undereksponere ved at blænde ned, da det jo også påvirker flashen, så man må ty til en hurtigere lukkertid for at få mørkere omgivelser.
Placering af flash
Den store speedlite (580 EXII) brugte jeg som hovedlys, mens den lille (430 EXII) stod lidt bagved diagonalt - se nedenstående tegning. 580´eren oplyser motivet let fra siden og forfra, mens 430´eren giver en lille smag af ´rimlight´ (kantlys), og er med til at opbløde skyggesiden fra 580´eren. Det var overskyet, så jævnt, ensartet lys fra himlen.
Med 70-200´eren sat til 200 og på f/2.8 ser det således ud:
Tekniske data: Canon Eos 1 Ds Mark III, iso 640, Canon EF 70-200 2.8 L (sat til 200 mm), lukkertid: 1/2500, blænde f2./8, begge flash på fuld styrke 1/1.
Timing
Da jeg jo har den langsomme 1´er (kameraet: Canon Eos 1 Ds Mark III), som jo kun skyder ca. 4 billeder i sekundet, bruger jeg sjældent motoren. Jeg risikerer at det gode billede ligger ´imellem´ to skud så at sige... Istedet koncentrerer jeg mig om at fange det rigtige tidspunkt. Desuden ville flashene (og batterierne!) også komme på hårdt arbejde hvis de skulle fyre fire fuld styrke blink af på et sekund! De vil få svært ved at nå at oplade. Så er det altså langt bedre at spare på batterierne og i stedet bede modellen om lige at ta´ hoppet igen :-) Og så være klar med fingeren på udløseren! Det kræver en del træning, især da man skal trykke ned lige før billedet er der! Hvis man ser det gode billede i søgeren, og trykker - ja, så er det for sent (medmindre det er en langsommere sport end BMX). Derfor er lidt viden om sporten også en god idé...Jeg gik efter de spektakulære hop, hvor Danny hænger i luften og viser balance, kontrol og ekvilibrisme.
Fællestur for fotografer med interesse i actionsport?
Det var en hyggelig dag selvom regnen hele tiden lurede. Et par juniorer så nysgerrigt til og snakkede med superstjernen Danny :-)
Én af trænerne derude sagde iøvrigt at jeg altid kunne komme forbi og skyde billeder når de trænede på banen. Måske var det en idé at lave en fælles tur, hvor I også kunne være med? Skriv evt. en kommentar hvis det kunne have interesse... Efteråret nærmer sig med hastige skridt, og jeg ved ikke hvor længe BMX-sæsonen varer, men idéen om at mødes kunne også sagtens overføres til andre actionsport-situationer (indendørs klatrehal f.eks.). Giv lyd!
Selvom videoen nok er i BTS (behind the scenes) -genren giver den ikke så meget information om teknikken, så den får I her...
Setuppet var at skyde nogle billeder af BMX rider Danny Sørensen i forskellige situationer, samtidig med at det blev optaget på video. Jeg allierede mig med Thomas Jean Nielsen (Tvebak.dk) som lånte mit Canon 7D til at skyde video med. Han har en del erfaring med video (også editering), og er iøvrigt en dygtig grafiker!
Jeg havde følgende udstyr i spil:
Lowepro Street & Field Series (vest, belt, pouches)
Canon Eos 1 Ds Mark III
Canon Speedlite 580 EXII på stativ
Canon Speedlite 430 EXII på stativ
Canon EF 70-200 2.8
Canon EF 16-35 2.8
Sigma 15mm fiskeøje 2 stk. Flex TT5 Pocket Wizards (radio-trigger)
1 stk. MiniTT1 Pocket Wizard (radio-trigger)
Lowepro Street & Field
Jeg havde min trofaste Lowepro vest+bælte på, og pouches til både 70-200mm, 16-35mm og 15mm fiskøje-optikken. Desuden pouches til Pocket Wizards og ekstra AA-batterier til flash. Lowepro-udstyret gjorde at jeg hele tiden havde al mit udstyr med, og var klar når motivet også var det. Bevægelighed og hurtighed er en nødvendighed når man skyder actionsport!
Flash
Jeg brugte speedlites´ene uden modifiers, altså ´nøgne´, og monteret med FlexTT5 kunne jeg placere dem hvor som helst (stor set). Desuden kunne jeg med FlexTT5 bruge Highspeed-sync, som betyder hurtigere lukkertider med flash (hurtigere end 1/250). De hurtigere lukkertider er især nyttige hvis der er meget lys tilstede (solskin), da en flash ellers har svært ved at følge med i lysstyrke. Med lukkertiden kan du styre det ´omgivne´ lys (ambient light=solen), og få mere dramatisk himmel ved at undereksponere himlen. Det hjælper ikke at undereksponere ved at blænde ned, da det jo også påvirker flashen, så man må ty til en hurtigere lukkertid for at få mørkere omgivelser.
Placering af flash
Den store speedlite (580 EXII) brugte jeg som hovedlys, mens den lille (430 EXII) stod lidt bagved diagonalt - se nedenstående tegning. 580´eren oplyser motivet let fra siden og forfra, mens 430´eren giver en lille smag af ´rimlight´ (kantlys), og er med til at opbløde skyggesiden fra 580´eren. Det var overskyet, så jævnt, ensartet lys fra himlen.
Med 70-200´eren sat til 200 og på f/2.8 ser det således ud:
Tekniske data: Canon Eos 1 Ds Mark III, iso 640, Canon EF 70-200 2.8 L (sat til 200 mm), lukkertid: 1/2500, blænde f2./8, begge flash på fuld styrke 1/1.
Timing
Da jeg jo har den langsomme 1´er (kameraet: Canon Eos 1 Ds Mark III), som jo kun skyder ca. 4 billeder i sekundet, bruger jeg sjældent motoren. Jeg risikerer at det gode billede ligger ´imellem´ to skud så at sige... Istedet koncentrerer jeg mig om at fange det rigtige tidspunkt. Desuden ville flashene (og batterierne!) også komme på hårdt arbejde hvis de skulle fyre fire fuld styrke blink af på et sekund! De vil få svært ved at nå at oplade. Så er det altså langt bedre at spare på batterierne og i stedet bede modellen om lige at ta´ hoppet igen :-) Og så være klar med fingeren på udløseren! Det kræver en del træning, især da man skal trykke ned lige før billedet er der! Hvis man ser det gode billede i søgeren, og trykker - ja, så er det for sent (medmindre det er en langsommere sport end BMX). Derfor er lidt viden om sporten også en god idé...Jeg gik efter de spektakulære hop, hvor Danny hænger i luften og viser balance, kontrol og ekvilibrisme.
Fællestur for fotografer med interesse i actionsport?
Det var en hyggelig dag selvom regnen hele tiden lurede. Et par juniorer så nysgerrigt til og snakkede med superstjernen Danny :-)
Én af trænerne derude sagde iøvrigt at jeg altid kunne komme forbi og skyde billeder når de trænede på banen. Måske var det en idé at lave en fælles tur, hvor I også kunne være med? Skriv evt. en kommentar hvis det kunne have interesse... Efteråret nærmer sig med hastige skridt, og jeg ved ikke hvor længe BMX-sæsonen varer, men idéen om at mødes kunne også sagtens overføres til andre actionsport-situationer (indendørs klatrehal f.eks.). Giv lyd!
2. oktober 2011
Det aktive og passive blik - foto kontra video
Redigeringen af vores (Thomas Jean Nielsen og jeg) lille videoprojekt skrider frem. Videoredigering er et spændende område, og en hel verden for sig. Det er svært ikke at blive opslugt at mulighederne i levende billeder. Egentlig ser jeg ikke foto og video som konkurrerende medier. Fotografiet (stillbilledet) har nogle helt klare fordele når det gælder formidling af stemning og øjeblikkets skønhed, mens video kan fortælle historier og formidle konkret handling langt mere effektivt end stillbilleder. Således supplerer de to medier jo perfekt hinanden.
At vi fotografer pludselig har fået kastet et videokamera i hænderne, i kraft af DSLR-kameraer med videofunktion, gør (måske) at vi mærker forventninger om at vi med samme ´talent´ kan lave levende billeder. En del af denne forventning kommer helt klart fra os selv. Hvem kan ignorere nye funktioner på et kamera - det skal da prøves, udforskes og udnyttes!
Jeg vil altid være en ´stillbillede-mand´, men glæder mig over muligheden for at arbejde med levende billeder - især i forbindelse med formidling af min passion for de "stille billeder". På den måde kan video være med til at styrke fotografiets særlige identitet og magi.
Thomas Jean Nielsen optager video med Canon 7D, mens Danny Sørensen gør klar til at drøne ned ad rampen.
Stillbillede-magi.
Video er meget mere virkeligt - der hænger bmx-rideren ikke frosset i luften, men haster videre mod næste klip i sekvensen. Video ligner virkeligheden. Fotoet fryser tiden og lader os dvæle ved et øjeblik hvor alting er gået i stå - vi holder vejret og forundres. Og går på opdagelse i en verden af stilhed og stilstand. Vores blik bliver aktiveret og skal udforske det statiske billede, mens video serverer billederne og dermed gør blikker mere passivt. Video næres af forventningen (hvad sker foran øjnene som ser?), mens fotoet stiller sig til skue og lever i venten på blikket (hvad sker bag øjnene som ser).
At vi fotografer pludselig har fået kastet et videokamera i hænderne, i kraft af DSLR-kameraer med videofunktion, gør (måske) at vi mærker forventninger om at vi med samme ´talent´ kan lave levende billeder. En del af denne forventning kommer helt klart fra os selv. Hvem kan ignorere nye funktioner på et kamera - det skal da prøves, udforskes og udnyttes!
Jeg vil altid være en ´stillbillede-mand´, men glæder mig over muligheden for at arbejde med levende billeder - især i forbindelse med formidling af min passion for de "stille billeder". På den måde kan video være med til at styrke fotografiets særlige identitet og magi.
Thomas Jean Nielsen optager video med Canon 7D, mens Danny Sørensen gør klar til at drøne ned ad rampen.
Stillbillede-magi.
Video er meget mere virkeligt - der hænger bmx-rideren ikke frosset i luften, men haster videre mod næste klip i sekvensen. Video ligner virkeligheden. Fotoet fryser tiden og lader os dvæle ved et øjeblik hvor alting er gået i stå - vi holder vejret og forundres. Og går på opdagelse i en verden af stilhed og stilstand. Vores blik bliver aktiveret og skal udforske det statiske billede, mens video serverer billederne og dermed gør blikker mere passivt. Video næres af forventningen (hvad sker foran øjnene som ser?), mens fotoet stiller sig til skue og lever i venten på blikket (hvad sker bag øjnene som ser).
Abonner på:
Opslag (Atom)